Brolökke
Elvira Fragola - En vidunderlig vinter i Mumleby
Elvira Fragola - En vidunderlig vinter i Mumleby
Hvis du ønsker at få bogen signeret eller få en personlig hilsen i bogen fra Elvira Fragola, så skriv endelig til os på Instagram, når du har gennemført købet😊 Du kan også altid ringe eller sende en mail til os!
Vera fra Anemonevej og Astrid fra
Brombærstien er bedste venner. Sammen med Anker, Marvin og de andre børn fra
Mumleby finder de på alverdens sjove ting. Om efteråret konkurrerer drengene og
pigerne om at samle flest havtorn til syltetøjet til det årlige høstgilde, og
om vinteren kælker de på Måneskraberen, bager læssevis af småkager til jul og
laver nytårsløjer.
Mumleby er verdens hyggeligste sted, fyldt
med eventyrlige sagn og historier om alfer, skræklinger, nisser og feer. Et
sted fuld af leg, oplevelser, gode historier og endnu bedre venner.
Mumleby-universet er skabt af illustrator
og forfatter Elvira Fragola, der både tegner og fortæller om årets gang i det
eventyrlige Mumleby. Bøgerne er fyldt med hyggelige, charmerende og hjertevarme
feel-good historier, pakket med fine, stemningsfulde illustrationer og spækket
med opskrifter og forslag til aktiviteter både ude og inde.
Prøv fx Mumlebybørnenes havtornssyltetøj,
lav en smuk lanterne i papir, bag dine egne julesmåkager, lav smukke islygter
til vinter, og hør, hvordan du kan lave mad til havens fugle.
Elvira Fragola er en dansk børnebogsforfatter og illustrator. Hun debuterede i 2016 med Et eventyrligt efterår i Mumleby og har siden skrevet og illustreret en række bøger for børn, blandt andet årstidsbogen Året – set gennem små øjne samt serien om Lille Pind. Hun bor på Bornholm på en gammel bondegård sammen med sin datter, hund, katte, kanin og adskillige heste. Ideen til Lille Pind-bøgerne opstod, da Elvira ville give sin lille datter en fødselsdagsgave og besluttede at tegne en historie om kærligheden mellem mor og barn.